Om fatterne

Kirsten Andersen
Konsulent, ejer virksomheden Mnemosyne Kurser og Forlag. Gift, mor til to – Kristin og Ulrik.

Jeg underviser i en bred vifte af kurser inden for kommunikation – blandt andet hos Mannaz i kurserne Mind Map teknik, Bedre mødekultur, Forhandlingsteknik, Præsentation og argumentation samt Professionelle præsentationer med power og personlighed.

Deltog i 2003 i DR2 programmet ”Et bedre liv” med et indslag om Mind Mapping.

Apropos firmanavnet – mange spørger til det. Da Mind Map teknikken var på programmet fra starten, var det nærliggende at give virksomheden et navn, der ledte hen på mnemoteknik. Firmaet blev derfor opkaldt efter erindringens gudinde, Mnemosyne.

Claus Bekker Jensen
Konsulent og illustrator, ejer firmaet ”Visuel Vision”. Jeg underviser blandt andet i Mind Map teknik, præsentationsteknik, visuel præsentationsteknik, mødeteknik, personlig planlægning og medarbejderudviklingssamtaler.

Som illustrator hjælper jeg virksomheder med at omsætte processer, forretningsgange, visioner, strategier og andre budskaber til let forståelige og inspirerende visuelle beskrivelser. Det sker i et visuelt sprog i form af tegninger, metafoer, rammer, pile, symboler, farver m.m. Formatet kan være fra A4 til kæmpepapirer på væggen (wallpapers). Som ”grafic recorder” faciliterer jeg møder, konferencer o.lign på wallpapers.

Jeg har i mange år været udøvende billedkunstner og udstiller mine billeder i blandt andet ”Galleri Bekker” i Rørholmsgade 13 i København.